Acurum Group, en nordisk leverandør af ejendomsservices, styrker sit udbud af kloakydelser og rørinstallationer ved opkøbet af Sydkystens Brolægning & Kloak, der udfører kloak- og brolægningsarbejde i hele Storkøbenhavn. Virksomheden, der har over 25 års erfaring, har etableret sig stærkt på markedet med en bred kundekreds, flere vundne priser og en omsætning på omkring 18 millioner DKK i 2024.
Sydkystens Brolægning & Kloak blev stiftet i 1998 og er specialister i etablering af omfangsdræn, tv-inspektioner, kloakinstallationer, slamsugning, rottebekæmpelse, brolægning og anlægsarbejde. Deres stærke markedsposition er et bevis på, at kombinationen af høj faglighed og en dyb forståelse for kundens behov betaler sig. Sydkystens Brolægning & Kloaks kvalitetsbevidste og pålidelige arbejde samt grundige dokumentation har nemlig sikret dem over 350 positive anmeldelser på Anmeld Håndværker. Det har ført til titlen som Årets Håndværker i 2019, 2022 og senest i 2025 – en pris, som de har været nomineret til hvert år siden 2017.
Sydkystens Brolægning & Kloak tager i øvrigt ansvar for deres medarbejdere og omverdenen ved at arbejde aktivt med ESG, herunder genanvendelse, medarbejdersundhed og -sikkerhed samt reduktion af deres CO2-udledning. De har eksempelvis formået at reducere CO2-udledningen med over 25 ton i en periode, hvor de samtidig har vækstet stort.
“Det betyder meget for os at blive en del af Acurum og dermed indgå et samarbejde med andre dygtige specialister i branchen. Vi ser det som en stor fordel, at vi nu kan tilbyde vores kunder et endnu bredere udvalg af ydelser – samtidig med at vi driver vores virksomhed, som vi altid har gjort. For det giver Acurum os plads til, ” siger Tom Ewers, administrerende direktør hos Sydkystens Brolægning & Kloak.
Acurum Group består af virksomheder, der tilbyder ydelser inden for indeklimakvalitet, fugthåndtering og rørvedligeholdelse og har været aktiv siden 2024. I dag omfatter gruppen omkring 30 virksomheder i Sverige, Danmark, Norge og Finland med cirka 1.000 ansatte og en årlig omsætning på omkring 1,6 milliarder SEK. Hver virksomhed opererer under sit eget brand og vokser gennem fælles initiativer, samarbejde og vidensdeling inden for gruppen.
“Sydkystens Brolægning & Kloak har opbygget et stærkt omdømme og brand gennem årene, og de er blevet anerkendt flere gange for deres kompetente medarbejdere og grundige arbejde. Derfor er vi enormt glade for, at de har valgt at blive en del af Acurum, hvor de kan bidrage med solide rørinstallationer og effektive kloaksystemer til vores kunder,” siger Søren Friis, administrerende direktør for Acurum Danmark.
For mere information kontakt venligst:
- Søren Friis, Administrerende direktør, Danmark, Acurum Group, Tlf.: +45 53 89 06 06
- Tom Ewers, Administrerende direktør, Sydkystens Brolægning & Kloak, Tlf.: +45 20 98 71 66